Az. Agr. Sante Marie di Vignoni Ægteparret Franco og Roma driver dette lille landbrug, hvor hovedvægten er lagt på vinproduktionen, dog er de næsten selvforsynende med grønt og kød! Langt det meste areal er beplantet med Sangiovese Grosso, som er samme klon af Sangiovese der bruges til Brunello. De dyrker endvidere en lille smule Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, hvilket bruges til at blende i en af deres 5 forskellige vine. Sante Maries vine giver et godt indtryk af, hvad vinene fra appellationen Orcia DOC formår!