Toscana

Af Nana Wad

Historien om Toscana er en fortælling om rigdom og magt, politik, kunst, overflod og
skønhed. En historie domineret af adelsfamilier og store, prestigefyldte vinhuse som
Antinori, Frescobaldi og Ricasoli. Det var her, i Mediciernes Firenze, at Italiens renæssance
havde sit centrum og det var i Toscanas bløde bakker, at Mona Lisa smilede sit
hemmelighedsfulde smil.
På vinsiden skete de første vigtige tiltag i starten af 1700-tallet, hvor Hertug Cosimo III
definerede fire zoner til vindyrkning, bl.a. det nuværende Chianti Classico.
I midten af 1800-tallet udviklede Baron Bettino Ricasoli sin opskrift på Chianti-vin og
springer vi hundrede år længere frem, lancerede Antinori deres ikoniske Supertoscanere,
Sassicaia og Tignanello. Siden 1970’erne er der sket en enorm kvalitetsfremgang i Toscana
og i dag står regionen som et af Italiens førende vinområder, sammen med Piemonte og
Veneto.
Det toscanske køkken er rustikt og smagfuldt. Her spises masser af kød; både i form af okse,
bl.a. den berømte Bistecca Fiorentina, der som navnet antyder, stammer herfra. Vildt -
særligt vildsvin - fra de omkringliggende bjerge bruges i ragú og patéer og her fremstilles
desuden et bredt udvalg af pølser og skinker. Toscana er rigt på oliventræer og den gode
olie herfra har en fremtrædende plads i køkkenet. Fennikel, squash, bønner, trøfler og
svampe samt tomater bruges ofte i de rustikke retter, der krydres med aromatiske urter
som rosmarin, salvie, basilikum, løg og hvidløg. Sådan et køkken kræver sin vin, og her er
Toscana også særdeles leveringsdygtig.
Toscana er sangiovese-land; det er her, Italiens mest plantede rødvinsdrue for alvor viser sit
potentiale og den står da også for næsten 2/3 af det beplantede areal i Toscana. 90% af den
vin, der fremstilles i Toscana er rødvin og langt størstedelen domineres af sangiovese. I det
centrale Toscana er klimaet kontinentalt med korte, varme somre, kølige nætter og kolde
vintre og landskabet præges af kuperet terræn og en for det meste mager jordbund. Dette
giver en lang vækstsæson, som er nødvendig for at sangiovese kan lokkes til at folde sin
elegance og kompleksitet ud og derfor findes Italiens bedste vine på sangiovese da også her:
DOCG Brunello di Montalcino er en af mest berømte vin fra Toscana og måske endda fra
hele Italien. Den hører til i kategorien af prestigevine og er derfor også blandt de landets
dyreste. Brunello må kun laves i Montalcino kommune, som er et lille område i det sydlige
Toscana. Her dyrkes Brunello-druen (det lokale navn for Sangiovese Grosso), som er den
eneste tilladte drue i Brunello. Vinen har Italiens længste krav til lagring; hele fire år skal den
ligge inden den må frigives. Heraf skal minimum de to være på fad. Resultatet er en stor vin,
der passer fortrinligt til rødt oksekød eller vildt. Brunello er meget lagringsegnet og kan fra
gode årgange uden problemer ligge i 15-20 år.
DOC Chianti er Toscanas vel nok mest kendte vinområde, og omend mange måske stadig
forbinder navnet med 80’ernes bastflasker, er kvaliteten steget meget siden dengang.
Vinene fra Chianti er lettere i stilen end dem fra Brunello og traditionen her foreskriver da
også, at sangiovese blandes med op til 30% andre druer, primært de blå sorter canaiolo og

colorino, men også en mindre andel af de grønne trebbiano toscano og malvasia.
DOCG Chianti Classico er den lille, oprindelige produktionszone i det centrale Chianti. Her
skal vinene bestå af minimum 80% sangiovese, som udelukkende må suppleres med blå
druesorter. Udover canaiolo og colorino er det almindeligt at anvende de internationale
sorter cabernet sauvignon og merlot. Dette giver en lidt højere koncentration end i de
almindelige Chianti-vine og den sorte hane på Chianti Classico-flaskens hals anses da også
for at være et kvalitetsstempel.
Ude langs vestkysten, hvor havets mildnende indflydelse samt en grusholdig jordbund
skaber forhold, som minder om dem, man finder i Bordeaux, er vækstsæsonen kortere. Her
dyrkes især de klassiske, franske druesorter merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc,
som blendes til de berømte Supertoscanere. Disse vine fik deres navn, fordi de faldt udenfor
den italienske lovgivning og derfor blev puttet i den laveste kvalitetskategori, deres tårnhøje
niveau til trods. I dag er vinene blevet “forfremmet” fra bordvin til IGT og Bolgheri har
endda fået sin egen DOC. Supertoscanerne findes i tre overordnede typer:
• Vine lavet udelukkende på de internationale sorter
• Vine på de internationale sorter blendet med op til 50% sangiovese
• Vine på sangiovese og lagret på barriques
Disse typer af vine bliver mere og mere almindelige, hvorfor begrebet Supertoscanere
efterhånden har mistet lidt af sin betydning.
Sangiovese
Duft: Kirsebær, tomatstilk, tomat, orangeskal, balsamico, salvie, violer
Smag: Kirsebær, kirsebærsten, lakrids, salvie, støvet
Struktur: M > M+ krop, M+ syre, M+ tannin, M+ alkohol
Synonymer: Prugnolo Gentile, Brunello, San Gioveto, Morellino
Primære forekomster: Hele Italien, særligt Toscana