Il Cocco Den meget unge vinbonde, Giacomo Bindi, er økolog om en hals! Hans vine er selvfølgeligt økologisk fremstillede, men han har også meget stærke teorier om, hvorledes han får de bedste frugter frem på sine vinstokke, som udelukkende er Sangiovese Grosse. For eksempel køber han, i dyre domme, hvert år specielle blandinger af ukrudtsfrø, som han sår mellem rækker af vinstokke. Efter hans teorier bidrager de forskellige slags ukrudt med forskellige kvaliteter til den færdige vin… Giacomo laver primært de to vine, Rosso di Montalcino samt Brunello, og de er i kælderen meget traditionelt fremstillet.