Hvad er Cava.
Jaume Giró, vores cavahus, er en af de mest historiske cavakældre i San sadurní de d'Anoia, byen hvor over 90 % af al cava fremstilles. Girós kendetegn er økologiske cavaer der er håndlavede i alle processer og derfor kun laves i meget begrænset mængde.
Nu sammenligner man jo ofte Cava med Champagne, og det er jo fair nok. Den største forskel er at druerne fra den nordlige franske provins sjældent når samme modningsstadie som druerne der vokser i verdens bedste klima ved middelhavet, i hvert fald hvis man spørger druerne.
Cava har derfor mere frugt i smagen, som man kender det fra almindelig hvidvin, hvorimod Champagne har et meget højt syre indhold og er lidt umodne. Til gengæld er der så lidt mere plads til den meget subtile duft og smag fra Lies i den franske model. Det kan du læse om i nedenstående afsnit.
Det er en smags sag om man bedst kan lide Cava eller Champagne, men forhåbentlig kan man lide begge dele.
Fremstillingsmetoden kort fortalt:
Cava skal være fremstillet efter den traditionelle metode hvis man ønsker at bruge navnet Cava på etiketten. Uden at trevle hele videnskaben omkring mouserende vine op, er følgende information nyttig da de fleste af nedenstående elementer har betydning for smagen.
Den traditionelle metode indebærer at hele processen foregår i den samme flaske.
1. Første gæring og assemblage:
Først laver man op til flere stillevine på almindelig vis. Disse lagres individuelt og herefter blendes til den endelige blanding der skal bruges til den enkelte cava. I denne første del af processen kan alt blandes - druesorter, årgange, forskellige cuvéer ect. Blandingen samles i een flaske. Det smukke er at det er den samme flaske der ender på dit bord og at vinen herfra aldrig forlader moderen.
2. Anden gæring (Tirage) og modning.
Herefter tilsættes en gær og sukker blanding, såkaldt liqueur de tirageder får vinen til at gære endnu en gang og efter kapsling placeres vinflasken i kælderen til modning og gæring. I takt med at vinen gærer i flasken vil der dannes bobler og et tryk på 60 bar. Samtidig udvikles et velsmagende affaldsprodukt fra gæringsprocessen, de såkalte lies der lægger sig som bundfald og blander sig med vinen. Det er netop når vin og lies modner sammen at det væsentlige smageelement i den færdige Cava kommer til verden.
3. Reumage
Når vinen har opnået den ønskede modningsgrad placeres den i en speciel reol der kaldes en pupitrehvor den til at starte med er placeret vandret. Vinflaskens hældning reguleres løbende over nogle uger i pupitren så alle lies til sidst er placeret i flaskehalsen. Herefter kapsles flasken op og bundfaldet bliver skubbet ud. Tilbage i flasken er den rene mousserende vin.
4. Dossage og degorgering
Liqueur d'expédition er en mikstur af vin og rørsukker til tilsættes når bundfaldet har forladt flasken. Dette giver vinen sin sødmegrad f.eks Brut*.
Det er også en mulighed at vælge kun at tilsætte vin uden rørsukker. I dette tilfælde kalder men vinens sødgrad for Brut Nature eller Brut Natural
Sødmegrader i Cava: Brut Nature, Extra Brut, Brut, Extra Seco, Seco, Semi Seco, Dulce.
Når vinen er blevet tilført den søde mikstur proppes den med de karakteristiske propper, og er herefter klar til salg. hele Processen kaldes degorgering
5. Lagring
Giró lagrer alle deres cavaer inden degorgering. Dette er langt det mest almindelige. Hvad der til gengæld ikke er almindeligt er at visse af Girós cavaer lager op til 10 år på lies. Minimum lagring for en Cava er 15 måneder
Det hænder også at vinene lagrer et stykke tid efter degorgering. Dette er en smagssag. hvad man bedst kan lide.
Lovkrav til lagringstider inden degorgering i Cava.
Cava: 9 måneder
Cava Reserva: 15 måneder
Cava Gran reserva: 30 måneder
De tilladte druesorter man bruger til fremstilling af Cava er:
Macaceo, Xarel-lo, Parellada - De traditionelle
Chardonnay, Garnacha tinta, Subirat Parent, Pinot Noir og Monastrel.
Jaume Giró, vores cavahus, er en af de mest historiske cavakældre i San sadurní de d'Anoia, byen hvor over 90 % af al cava fremstilles. Girós kendetegn er økologiske cavaer der er håndlavede i alle processer og derfor kun laves i meget begrænset mængde.
Nu sammenligner man jo ofte Cava med Champagne, og det er jo fair nok. Den største forskel er at druerne fra den nordlige franske provins sjældent når samme modningsstadie som druerne der vokser i verdens bedste klima ved middelhavet, i hvert fald hvis man spørger druerne.
Cava har derfor mere frugt i smagen, som man kender det fra almindelig hvidvin, hvorimod Champagne har et meget højt syre indhold og er lidt umodne. Til gengæld er der så lidt mere plads til den meget subtile duft og smag fra Lies i den franske model. Det kan du læse om i nedenstående afsnit.
Det er en smags sag om man bedst kan lide Cava eller Champagne, men forhåbentlig kan man lide begge dele.
Fremstillingsmetoden kort fortalt:
Cava skal være fremstillet efter den traditionelle metode hvis man ønsker at bruge navnet Cava på etiketten. Uden at trevle hele videnskaben omkring mouserende vine op, er følgende information nyttig da de fleste af nedenstående elementer har betydning for smagen.
Den traditionelle metode indebærer at hele processen foregår i den samme flaske.
1. Første gæring og assemblage:
Først laver man op til flere stillevine på almindelig vis. Disse lagres individuelt og herefter blendes til den endelige blanding der skal bruges til den enkelte cava. I denne første del af processen kan alt blandes - druesorter, årgange, forskellige cuvéer ect. Blandingen samles i een flaske. Det smukke er at det er den samme flaske der ender på dit bord og at vinen herfra aldrig forlader moderen.
2. Anden gæring (Tirage) og modning.
Herefter tilsættes en gær og sukker blanding, såkaldt liqueur de tirageder får vinen til at gære endnu en gang og efter kapsling placeres vinflasken i kælderen til modning og gæring. I takt med at vinen gærer i flasken vil der dannes bobler og et tryk på 60 bar. Samtidig udvikles et velsmagende affaldsprodukt fra gæringsprocessen, de såkalte lies der lægger sig som bundfald og blander sig med vinen. Det er netop når vin og lies modner sammen at det væsentlige smageelement i den færdige Cava kommer til verden.
3. Reumage
Når vinen har opnået den ønskede modningsgrad placeres den i en speciel reol der kaldes en pupitrehvor den til at starte med er placeret vandret. Vinflaskens hældning reguleres løbende over nogle uger i pupitren så alle lies til sidst er placeret i flaskehalsen. Herefter kapsles flasken op og bundfaldet bliver skubbet ud. Tilbage i flasken er den rene mousserende vin.
4. Dossage og degorgering
Liqueur d'expédition er en mikstur af vin og rørsukker til tilsættes når bundfaldet har forladt flasken. Dette giver vinen sin sødmegrad f.eks Brut*.
Det er også en mulighed at vælge kun at tilsætte vin uden rørsukker. I dette tilfælde kalder men vinens sødgrad for Brut Nature eller Brut Natural
Sødmegrader i Cava: Brut Nature, Extra Brut, Brut, Extra Seco, Seco, Semi Seco, Dulce.
Når vinen er blevet tilført den søde mikstur proppes den med de karakteristiske propper, og er herefter klar til salg. hele Processen kaldes degorgering
5. Lagring
Giró lagrer alle deres cavaer inden degorgering. Dette er langt det mest almindelige. Hvad der til gengæld ikke er almindeligt er at visse af Girós cavaer lager op til 10 år på lies. Minimum lagring for en Cava er 15 måneder
Det hænder også at vinene lagrer et stykke tid efter degorgering. Dette er en smagssag. hvad man bedst kan lide.
Lovkrav til lagringstider inden degorgering i Cava.
Cava: 9 måneder
Cava Reserva: 15 måneder
Cava Gran reserva: 30 måneder
De tilladte druesorter man bruger til fremstilling af Cava er:
Macaceo, Xarel-lo, Parellada - De traditionelle
Chardonnay, Garnacha tinta, Subirat Parent, Pinot Noir og Monastrel.
Frederiksberg Allé 25, 1820 Frederiksberg C, Danmark
telefon: +45 30314233 email: [email protected] CVR: 27404480
telefon: +45 30314233 email: [email protected] CVR: 27404480