Piemonte

Piemonte er et forundeligt sted. Meget sammensat egentlig. På den ene side huser regionen nogle
af Italiens mest berømte og endda fornemme og dyre vine. Et vin-renomé af kaliber og prestige
som Piemonte kun deler med Toscana. Men hvor Toscanas rigdom og succes er let at skue i både
landskaber, kultur og arkitektur er Piemontes helt anderledes. En region der synes langt mere
beskeden end den toscanske og en mentalitet lige så. Landskabet er smukt, men uprætentiøst,
ikke-prangende. Mange har sammenlignet Piemonte / Toscana med Frankrig som en italiensk
version af Bourgogne / Bordeaux. Det ene område præget af bondekultur og middelmådige
smålandbrug. Det andet prægtigt og velhavende, præget af velstand, slotte og udadvendt
mentalitet. Men begge lige feterede og verdensberømte for deres vine. Piemonte berømt for sine
vine, især kendt er Barolo, Barbaresco og de sødmefulde og boblende Moscato d’Asti.
Kongernes vin og vinenes konge Barolo er den af de piemontesiske DOCG-vine der render med al
stjernestøvet og al verdens næsegrus beundring. Det er også generelt den dyreste, af de regionale
vine. Identiteten til Barolo skal findes i Piemontes kronjuvel af egen og regional druesort nebbiolo.
Barolo-vinene betragtes som nogen af de mest længelevende i verden og nebbiolo som en af, hvis
ikke verdens vidundere, så som en af verdens mest komplekse druesorter. Og kære nebbiolo; er
du en kvinde eller en mand? Er du æterisk og flygtig som en sommerfugl eller er du dyb og dyster
som mørket selv? Nebbiolo er i stand til lidt af hvert. Til at give feminin klassisk streng skønhed og
maskulin brutal power. Nebbiolo er alt andet end banal og bliver ofte karakteriseret som noget
der på en og samme tid minder om både tjære og de lifligste røde roser.
Barolo-vinene må kalde sig Barolo, når de er produceret i zonen under Barolo kommune, så
egentlig er Barolo et stednavn og sågar navnet på den lille by Barolo. Vest for Barolo ligger
Barbaresco, som lægger navn til den næst mest ansete Piemonte-vin. Det er per lov og definition
også nebbiolo-druen der anvendes til Barbaresco, men lovkravene er forskellige de to kommuner i
mellem, og derfor taler om også om to lidt forskellige stilarter af nebbiolo, Barbaresco-vinene
generelt som de mere lette og unge. Piemonte er bemærkelsesværdig uberørt af influens og
beplantning af franske druesorter, som er ret almindelig i mange øvrige italienske vinregioner, ikke
mindst hos ”konkurrenten” Toscana. Måske hænger det sammen med den lidt konservative
mentalitet, den isolerede beliggenhed i Alperne og en vis uvilje mod udefrakommende
indblanding. 

Selv om nebbiolo er den fornemmeste drue er der store og mange vine på Piemontes øvrige blå
druesorter og næst i rækken er klart barbera.
Barbera er en historisk og vigtig aktør for kendte piemontesiske vine, og endda den mest
beplantede druesort. Den er lige så vigtig at forstå som nebbiolo, og var tidligere kendt bare som
hverdagsvinen, sammenlignet med Barolo. Nebbiolo laver alvorlige, ofte lidt svært tilgængelige
vine i, ikke mindst pga. druens naturligt høje garvesyre / tannin*, som kræver tid og tålmodighed
både i flasken, vinkælderen og glasset. Hvor nebbiolo er rig på tannin er barbera markant på syre
og frugt. Barbera kan, omvendt nebbiolo, nydes ganske ung, hvor den med sin mundrensende syre
er et fremragende match med det piemontesiske køkken.
For Piemonte er meget andet end gammel dyr vin. Tæt knyttet til det med de gode vine er en
anden del af gastronomien, nemlig den hvide trøffel, som ikke findes så intens noget andet sted i
verden, end her i de bløde bakker omkring byen Alba. En juvel for feinschmeckere til en uhørt
kilopris, men den spises og nydes generøst hver dag i Piemonte, hvor den sætter sit umiskendelige
smagspræg på risotto, på plin ( piemontesisk version af ravioli ) og oksekødet af den
piemontesiske kvægrace fassone. Piemontes køkken er et decideret kød- og skovkøkken, man
spiser rustikt og tungt i Piemonte og vinene med deres tanniske bid, høje syre,
kirsebærbitter/sødme, umami, elegance og udholdenhed udgør en nærmest holistisk helhed med
egnsretter og råvarer.
Men i den helt anden ende af det gastronomiske barometer skal Nutella nævnes som
formodentlig langt mere verdenskendt end både trøffel og Barolo.
Fra Piemonte kender vi også Martini, Ferrari, FIAT og Juventus. Det gamle kongedømme Savoyen
er Piemontes historie og Piemontes hovedstad, den fashionable og imponerende eksklusive storby
Torino er alt andet end indadvendte bondemænd og –koner.

I øvrigt:
Fra Piemonte kendes en del øvrige vine på lokale druer: De vigtigste blå er dolcetto og freisa, der
laves gode hvidvine på druen arneis og moscato er en enorm spiller i den verdenskendte skumvin
moscato d’asti.

Lovkrav Barolo:
100 % nebbiolo. Vinen må tidligst frigives efter 3 års lagring hvor af min. 12 måneder er på
egetræsfade. For Barolo Riserva er kravet 5 års lagring.

Lovkrav Barbaresco:
100 % nebbiolo. Vinen må tidligst frigives efter 2 års lagring hvor af mindst 9 måneder er på
egetræsfade. For Barbaresco Riserva er kravet 4 års lagring. Der tælles fra høståret.*