Az. Agr. D´Ancona Fra den lille bitte ø, Pantelleria, syd for Sicilien, bare 60 km fra Tunesien, kommer nogle af denne verdens bedste dessertvine! Vinene fremstilles alle på druen Zibibo, som er det lokale navn for Moscato Alessandria. Pantellerias klima er helt specielt, idet de varme vinde, Srirocco og Mistralen konstant blæser kraftigt hen over øen. Af samme grund er alle de små vinmarker ongærdet af lave mure, for at give læ. Og ingen stokke rager højere end en halv meter op, ellers ville vinden vælte eller skade dem! På øen, som er ca 12 x 6 km, er der de sidste 6.000 år, rejst omkring 12.000 km mur, alt uden brug af cement. Dessertvinen, Passito fremstilles ved, at de håndplukkede druer lægges på stråmåtter i solen, i 30 – 35 dage, hvorefter det meget tidskrævende arbejde med at skille druerne (rosinerne) fra klasen, en efter en!. Når det er gjort, kommes rosinerne i en most fra en senere høst, hvorefter fermenteringen finder sted. Det er næppe tilfældigt at navnet på denne vin er Cimillya, som på den lokale dialekt betyder Gudernes Nektar! D´Ancona fremstiller endvidere en blændende hvidvin, ligeledes på Zibibo.