Montirius’ biodynamiske vine kan i dag købes over det meste af verden. De dejlige vine fra områderne Gigondas, Vacqueyras og Sarrians i det sydlige Rhône er produceret yderst minimalistisk, og er blandt de absolut reneste vine, der kan købes. Her tilsættes intet andet end den afstilkede og rensede vindrue – uden at vinene af den grund er blevet til viltre naturvine! Gæren er altid naturgær. Vinene tilsættes end ikke svovl, når de hældes på flaske. Gennem en målrettet og særdeles sirlig måde at producere vine på i de næsten laboratorieagtige kældre, er det lykkedes at undgå denne proces. Vinene er nemlig i fuld balance, når de hældes på flaske. Og her udvikles de som store vine gør: De bliver bedre med alderen – og de tåler at blive gemt i mange år. Vine: Le Cadet Jardin Secretet Le Village Terre des Aînes Le Clos